Hovedside
Animerede Gif
Humor
Synsbedrag
Rodekassen
Steder i Danmark
Lidt om mig selv
CV
Links
Gæstebog
Horoskoper
Privat
|
Tror du virkeligt på julemanden?
Næste gang, et barn spørger dig, om
julemanden eksisterer, så forklarer du det bare på denne (korte)
men sjove (ingeniørmæssige) måde:
1) Der er ca. 2 milliarder børn
(personer under 18) på jorden. Imidlertid skal julemanden ikke
besøge muslimer, hinduer, jøder eller buddhister, hvilket
reducerer antallet til 15 % eller 378 millioner. Med et
verdensgennemsnit på 3.5 børn pr. husstand er der altså 108
millioner husstande at besøge, idet vi antager, at der er mindst
ét artigt barn i hver husstand.
2) Julemanden har, p.g.a. jordens
forskellige tidszoner og rotation, ca.31 timer at klare sit
arbejde i, idet vi antager, at han rejser fra øst mod vest,
hvilket ville være logisk at gøre.
Det svarer til, at han besøger 967,7
husstande pr. sekund. Det vil altså sige, at for hver kristne
husholdning med et artigt barn har julemanden ca. 1/1000 sekund
til at parkere slæden, springe ud og hoppe ned gennem
skorstenen, fylde sokkerne, der hænger på kaminen, anbringe de
resterende
gaver under træet, spise det slik der
er lagt frem til ham, kravle op igen gennem skorstenen, hoppe op
i slæden og fortsætte til det næste hus.
Idet vi antager, at alle husstande,
som skal besøges, er jævnt fordelt (det ved vi selvfølgelig, at
de ikke er, men vi vil antage det til brug for beregningerne),
er der ca. 1 km. mellem hvert hus i gennemsnit.
Det giver en samlet rejse på ca. 100
millioner km, idet toiletbesøg og pauser fraregnes.
Det vil sige, at Julemandens slæde
flyver ca. 1000 km i sekundet eller 3000 gange lydens hastighed.
Til sammenligning kan nævnes, at det hurtigste menneskeskabte
fartøj nogensinde, rumsonden Ulysses, flyver ca. 50 km i
sekundet. I øvrigt kan et konventionelt rensdyr max. løbe ca. 30
km i timen.
3) Nyttelasten i slæden er et andet
interessant aspekt. Idet vi antager, at hvert barn minimum får
et lego-sæt af mellemstørrelse (1 kg), skal slæden medtage over
500.000 tons, julemanden selv ikke medregnet. På land kan et
normalt rensdyr max. trække ca. 200 kg. Selv hvis vi antager, at
de specielle flyvende rensdyr kan trække 10 gange denne vægt,
kan opgaven ikke klares med 8 eller 9 - julemanden ville have
brug for 360.000 rensdyr.
Dette vil, sammen med gaverne bringe
slædens samlede vægt op på ca. 600.000 tons.
|