Lolland-Falsters landskab.
Store dele af Lolland-Falsters
landskab blev skabt af isen og smeltevandet ved slutningen af
sidste istid. Da isen forsvandt efterlod den en kappe af
moræneler og dækker med få undtagelser hele Lolland-Falster.
Landsdelen præges af store, plane moræneflader. Dette er mest
udbredt på det vestlige Lolland og her lever landskabet op til
manges forestilling om "det flade Lolland". Andre steder på øen
er der lidt mere kuperet. Hovedparten af øens areal hæver sig
ikke over 10 meters højde. Lollands højeste punkt ligger ved
Birket (nordvest lolland) og er 30 meter over havniveau.
Terrænet på Falster er lidt mere
kuperet. Småbakket morænelandskab præger dele af Falster, især
den nordlige del. Her finder vi Falsters højeste punkt Bavnehøj
(ved Nr.Vedby), som er 44 m over havniveau. Falster er også en
relativ flad ø og væsentlige dele af øen overstiger ikke 10 m
over havniveau. Vestsiden af sydfalster danner en meget lang
buede formet bakke. Bakken består af materiale, der er ophobet
af istidens sidste gletsjer.
KYSTERNE.
Kysterne omkring landsdelen samlede
længde er omkring 620 km. Det svarer til mere end 8% af Danmarks
samlede kystlinie. Kystformerne kan i grove træk opdeles i tre
typer. De oprindelige morænekyster, udligningskyster, som er
skabtgennem havets aflejringer, og de menneskeskabte digekyster.
De bugtede morænekyster fremstår især tydeligt ud mod
Smålandsfarvandet og Storstrømmen, altså langs Lolland-Falsters
nordside. Havbunden er her druknede landområder, og kystlinien
har ved havstigningen taget form efter de aktuelle
højdeforskelle i terrænet. Udligningskysten ses tydeligt hele
vejen ned langs Falsters østside. Digekysterne er af ret ny
dato, de er ca. 200 år gamle. Men de præger i dag fuldstændig
syd- og sydvestlolland, hvor digerne strækker sig ubrudt over en
strækning på 60 km. På sydfalster findes der ca 20 km diger, men
her ses digerne ikke lige så tydeligt.
SØERNE.
Lolland-Falster har kun få større
søer. Disse er koncentreret omkring Maribo med:
Søndersø (852 ha), Røgbølle (197 ha),
Hejrede sø (51 ha) og Nørresø (39 ha). Disse øer danner et
sammenhængende søkompleks - kaldet Maribo-søerne. Maribo-søerne
er af stor landskabelig skønhed med et kæmpe fugleliv.
På Lolland ligger også Vesterborg sø
på 21 ha. Også Nakskov inderfjor (69)ha har trods forbindelsen
Nakskov Fjord karakter af ferskvandssø. Herudover finders der på
Lolland også et mindre antal små søer på mindre end 10 ha. Alle
søerne på Lolland er lavvandet og meget næringsrige.
I kuperet terræn på Midtfalster ligger
tre søer på række. Møllesø (12 ha), Hulsø (4 ha) og Virket sø (9
ha). Alle tre søer er ret dybe, som er skåret ned i de omgivende
bakker. På det nordlige Falster er der dannet en række små
langsøer. Ingen af søerne på Falster, har en åben vandoverflade
på mere end nogle få hektarer.
AGERLANDET.
Jordbunden på Lolland-Falster er
frugtbart moræneler, og det gør landsdelen meget velegnet til
landbrug. På grund af den gode jord ligger høstudbyttet en del
over landsgennemsnittet. Omkring 27% af det samlede
dyrkningsareal bliver brugt til dyrkning af sukkerroer. Klimaet
på øerne er meget velegnet til dyrkning af sukkerroerne. 64% af
jorden bliver brugt til dyrkning af vinterhvede og byg.
Retur Lolland-Falster
